ProLine

Konvektionspaneler monteres i gulvet foran store vinduespartier, hvor de effektivt kompenserer for det kuldenedfald, der forekommer. Konvektionspanelerne giver uhindret udsyn og indkig, og de kan med deres stilrene design skabe en flot, arkitektonisk helhed sammen
med bygningens vinduespartier. Konvektionspanelerne består af en konvektordel bestående af 3 til 14 vandførende rør plus 1 eller 2 ikke vandførende sideriste. Det giver mulighed for at dimensionere konvektionspanelet efter det aktuelle varmebehov. Konvektionspanelerne kræver kun en kanaldybde på min. 100 mm, hvilket betyder, at de også kan monteres i stålkassetter ovenpå gulve
i eksisterende bygninger. Konvektionspanelerne tåler en belastning på op til 250 kg,og leveres pulverlakerede i alle RAL-og NCS-farver i præcise længder.