Invita Køkkener A/S

Mere information

Invita er en af Danmarks førende leverandører af køkkener. Derudover producerer og sælger vi løsninger til bad, bryggers, garderobe, ligesom Invita leverer løsninger til husets øvrige rum.

Vores filosofi har fra starten været at levere personlige og individuelle løsninger frem for standardløsninger. Siden etableringen i 1974 har Invita leveret over 300.000 køkkenløsninger. Ikke to løsninger har været ens.

Invita er et dansk designet og dansk produceret produkt. Det er udviklet til at opfylde den moderne forbrugers ønsker og krav til individuel kvalitetsindretning. Vi er ordreproducerende og har således ikke elementer liggende på lager.

Vi har markedets bredeste sortiment. Det betyder, at vi sammen med kunden sammensætter det individuelle køkken ud fra tusindvis af muligheder.

Et væsentligt element i Invitas forretningsfilosofi er, at en køkkenløsning altid omfatter et besøg hjemme hos kunden for at skabe en personlig løsning til den enkelte kunde, og til det rum som køkkenet skal være en del af.