Ifö Sign installationsmoduler er udviklet i nært samarbejde med Nordiske installatører. Resultatet er et stabilt produkt, som gør det nemt for montøren
at montere en sikker installationsvæg. Som noget helt unikt fastgøres Ifö Sign modulerne kun i væggen. Det betyder, at der ikke skal bores huller i gulvet, med risiko for punktering af vådrumsmembran eller evt. gulvvarme. Som endnu et sikkerhedsaspekt, er indbygningsmodulernes rør fremstillet i et stykke uden samlinger. Derved fjernes risikoen for utætheder i selve installationsvæggen.
Ifö Sign indbygningsmoduler er din garanti for, at wc-skålen får en stabil og holdbar montering, uanset hvilken type wc-skål du vælger. Wc-modulets stålramme og bolte er konstrueret og testet, så det kan klare at blive belastet op til 400 kg.