Koblede døre

Koblede døre kan kun have funktion som terrassedør. Det vil sige, at døren ikke kan leveres som indgangsdør med cylinder udvendig. Når der er tale om indgangsdøre, leveres disse med ilagt koblet ramme. Koblede døre har samme tynde sprosser som vinduerne, hvilket giver en helhed og husets oprindelige arkitektoniske stil kan bevares. Koblede døre er derfor bl.a. velegnede til bevaringsværdige ejendomme. Udover det elegante design opnås en isoleringsevne der er bedre end de gældende lovkrav. Er der mange små felter i døren, vil isoleringsevnen være væsentlig bedre end tilsvarende døre med en traditionel termorude. Koblede døre fås i flere forskellige profiler, med sprosser fra 19 - 25 mm.